Handelsbetingelser

Daily's, Downtown, Spis i Byen og Niche

 

Daily’s, Downtown, Niche og Spis i Byen er brands og registreret som binavne under Daily Media ApS, CVR-nr: 42 78 07 09.

Ovenstående virksomheder og brands omtales nedenfor under fællesbetegnelsen Selskabet.

Alle navne og varemærker på siden tilhører Daily Media ApS eller dennes samarbejdspartnere og må kun anvendes med forudgående tilladelse fra Daily Media ApS.


1. Ansvarsbegrænsning

Selskabet er udelukkende formidler af de kampagner, der bliver udbudt på Selskabets hjemmesider. Det er samarbejdspartneren, og ikke Selskabet, som leverer de varer eller tjenesteydelser, som værdibeviset giver adgang til. Samarbejdspartneren er ansvarlig for aftalens opfyldelse og er forbrugerens egentlige aftalepart. Selskabet er derfor ikke erstatningsansvarlig for skader, økonomisk tab eller fejl og mangler i forbindelse med en given kampagne. Alle spørgsmål vedrørende et specifikt produkt, levering, reklamation mv. skal rettes direkte til den enkelte forhandler. Du eller modtageren af et værdibevis kan derfor også kun rette et eventuelt erstatningskrav mod forhandleren af den specifikke kampagne.


2. Indgåelse af Aftale

2.1 Disse handelsbetingelser finder anvendelse ved køb af en ydelse eller produkt på hjemmesiden dailys.dk samt ved generel brug af hjemmesiden.

2.2 Du skal mindst være 18 år for at købe et værdibevis. Når du køber et værdibevis, bekræfter du også, at du er mindst 18 år. Vi forbeholder os retten til at afvise kunder under 18 år.

Når du køber et fysisk produkt, der skal leveres til dig, skal du være bosat i Danmark for kunne modtage produktet købt via Selskabet. Hvis du fx er bosat i Grønland, eller Færøerne, vil det ikke være muligt at købe et fysisk produkt, der skal leveres til dig. Vi forbeholder os derfor retten til at annullere et køb, hvis forhandleren ikke ønsker at sende varen til Grønland eller Færøerne.

 

2.3 Som udgangspunkt vil du have 14 dages fortrydelsesret på dit køb hos Selskabet, dog vil der være tilbud hvor du kan have kortere fortrydelsesret. Dette vil fremgå i betingelserne for tilbuddet. Se nærmere under punkt 4 ”Fortrydelsesret”

 

2.4 Ved køb af en ydelses på Selskabets hjemmesider er du selv ansvarlig for at de indtastede oplysninger er korrekte. I enkelte tilfælde vil forkerte oplysninger medføre at ydelsen ikke kan leveres, eller gennemføres og Selskabet kan ikke holdes til ansvar for dette.
Kontakt vores kundeservice på 89874747 eller service@dailys.dk


3.Priser, betaling og køb

3.1 Alle priser bliver fastsat efter aftale med den pågældende forhandler som udbyder ydelsen. Priserne er vejledende udsalgspriser i danske kroner (DKK) inklusive moms – i det omfang der er tale om momspligtige ydelser.

 

3.2 I forbindelse med dit køb pålægges et administrationsgebyr på 8,75 kr., der dækker over omkostninger til administration og håndtering af købet. Administrationsgebyret vil fremgå af prisen, før du betaler. Til sidst i købsprocessen tillægges der også et kortgebyr, såfremt kortet er et virksomhedskort eller kortet er udstedt udenfor EEA (European Economic Area), der dækker omkostninger til håndtering af betalingen. Kortgebyrets størrelse varierer efter det betalingskort, du anvender. Kortgebyret refunderes ikke ved annullering, kreditering eller refundering af din ordre.

 

3.3. Hvis du har købt et værdibevis til en kampagne, vil værdibeviset udstedes og sendes til dig, så snart vi har bekræftet at betalingen er gennemført. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt. Du kan altid finde dit værdibevis på din profil under “Min Profil - mine værdibeviser” samt se kvitteringen for dit køb under ”Ordrehistorik”.

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme.

Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:

  1. Vi hæver beløbet, når købet er gået igennem

  2. indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.

Ved refunderinger, kan du opleve at beløbet vil figurere som reserveret. I tilfælde som disse vil det udligne sig selv, og du skal derfor ikke gøre yderligere.


Såfremt det ikke er muligt for Selskabet at registrere kundens betaling – uanset af hvilken årsag, anses salget ikke for gennemført og kunden har ikke krav på udlevering af værdibevis.


4. Fortrydelsesret

4.1 Fortrydelsesret for køb af værdibeviser

 

4.1.1 Din fortrydelsesret udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget dit værdibevis. Hvis du skal gøre brug af din fortrydelsesret, skal du inden for de 14 dage give Selskabet besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Det kan du gøre ved at skrive til: kundeservice@dailys.dk, ringe på tlf.: 89 87 47 47 eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder her.

 

4.1.2 I din henvendelse, skal du tydeligt gøre opmærksom på, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Inden for de første 14 dage kan du få dine penge retur på dit betalingskort, såfremt dette er benyttet ved købet. Efter de 14 dages fortrydelsesret kan du ikke få refunderet dine penge.

 

4.2 Fortrydelsesret for køb af fysiske produkter

 

4.2.1 Der gælder de samme regler for fortrydelse af et køb af et fysisk produkt, som ved fortrydelse af et køb af et værdibevis.

 

4.2.2 For at fortryde købet af et fysisk produkt, skal du kontakte samt sende varen retur til den ansvarlige aftalepart. Alle relevante informationer vil fremgå af dit . Såfremt der er tvivl om proceduren, skal du kontakte selskabets kundeservice hurtigst muligt, og indenfor de før nævnte 14 dage. Du betaler selv for returfragten. Varen SKAL være i ubrugt stand og i uåbnet emballage, og leverandøren dækker ikke udgifter forbundet med returnering. Manglende original emballage kan udgøre en værdiforringelse af produktet. Du har ansvaret for produktet fra det tidspunkt, du modtager det. Sker der en forringelse af produktets værdi, som skyldes uhensigtsmæssig håndtering af produktet, end hvad der er nødvendigt for at fastslå produktets art, egenskaber og den. Du kan læse nærmere omkring returnering af fysiske produkter i vores FAQ

 

4.2.3 Så snart Selskabet eller Selskabets samarbejdspartner bekræfter at have modtaget produktet, vil dine penge blive refunderet til samme konto, hvorfra pengene oprindeligt har været trukket. Vær opmærksom på, at Selskabet i nogle tilfælde blot er formidler af en given produktkampagne. I disse tilfælde skal alle spørgsmål vedrørende produktet, levering, reklamation mv. rettes direkte til Selskabets samarbejdspartner. Ved returnering er du ansvarlig for, at produktet er pakket forsvarligt ind, når du sender det retur til den ansvarlige aftalepart.

 

4.2.4 I visse tilfælde bliver uafhentede varer sendt tilbage til Selskabet. Hvis du ønsker, at Selskabet skal gensende din vare, skal du kontakte Selskabets kundeservice. Det koster 79 kr. i fragtgebyr, at få gensendt en vare, og pengene skal overføres til Selskabet, før din vare bliver gensendt. I andre tilfælde bliver uafhentede varer sendt direkte tilbage til forhandleren. I dette tilfælde skal du kontakte forhandleren af produktet og selv aftale mulighederne for at få gensendt din uafhentede vare. Selskabet er ikke ansvarlig for forhandlerens genudsendelsespris.

 

4.2.5 Se nærmere under punkt 6. vedrørende reklamationer

 

4.3 Når du køber værdibeviser til fx koncerter, teaterforestillinger, kurser eller andre specielle events, som har fastlagte datoer, har du ikke mulighed for at fortryde dit køb, få pengene retur eller ombytte til en anden dato. Det vil sige, at så snart du har godkendt købet, anses det for værende bindende, og det kan derfor hverken ændres, annulleres eller refunderes.

 

4.4 Du kan ikke kreditere dit køb, hvis du har indløst og benyttet dit værdibevis. Selskabet værdibeviser og købsbetingelser er udarbejdet i overensstemmelse med og omfattet af dansk ret. Selskabet henviser generelt til dansk rets almindelige aftale- og køberetlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.

 

4.5 Selskabet frasiger sig ethvert ansvar for specialaftaler, der er indgået med en given aftalepart, og som går ud over Selskabet generelle handelsbetingelser samt betingelserne i en given kampagne. Laver du derfor en specialaftale med en forhandler, som overskrider den fastsatte indløsningsperiode eller lignende, kan Selskabet ikke længere holdes ansvarlig, da aftalen vil overgå til aftaleparten.


5. Gavekort og Dailys konto

5.1 Hvis du har modtaget et gavekort, kan du indløse det på alle Selskabets hjemmesider til at købe udbudte ydelser for.

 

5.2 Hvis du ikke ønsker at bruge dit gavekort, har du som udgangspunkt altid 14 dages returret. Det vil sige, at det fulde beløb kan blive refunderet, hvis du inden for 14 dage efter købet af gavekortet kontakter Selskabets kundeservice. Af sikkerhedsmæssige årsager vil beløbet altid blive ført tilbage til køberens/giverens kreditkort.

 

5.3 Du kan indløse dit gavekort eller sætte pengene ind på din Dailys konto i op til 2 år efter købsdatoen.

 

5.4 Har du penge stående på din Dailys konto, kan du altid bruge dem til at købe nye ydelser for. Du skal blot klikke i feltet "konto", som betalingsmetode. Det er ikke muligt at få udbetalt saldoen fra din konto. Hvis du har fået et beløb krediteret til din konto, har du to år fra krediteringsdatoen til at få pengene brugt på nye værdibeviser eller gavekort her hos os. Efter de to år betragter vi beløbet som forældet og fjerner det fra din konto. Beløbet er herefter definitivt tabt, så husk at få dine krediterede beløb brugt. 


6. Reklamation

6.1 Opstår der fejl ved det produkt, som du har købt, eller den tjenesteydelse, du har fået udført, skal du gøre dette gældende over for den af Selskabets samarbejdspartnere, hvor tilbuddet er indløst. Købelovens mangelregler finder anvendelse på køb af varer hos samarbejdspartneren, herunder 2 års reklamationsfrist. Det betyder, at reglerne i købeloven gælder, og at det er den af Selskabets samarbejdspartnere, hvor tilbuddet er indløst, der hæfter for reklamationen. Husk, at du skal reklamere inden for rimelig tid, efter du har opdaget manglen. Reklamerer du inden for 2 måneder, er det sket inden for rimelig tid.

 

6.2 Hvis du har købt et fysisk produkt, men modtager det forkerte produkt fra forhandleren, kan du, såfremt det er muligt få tilsendt det korrekte produkt, eller få pengene retur når partneren har anerkendt fejlen.

Selskabet fungerer som formidler af produktet, hvorfor du skal kontakte forhandleren, der står angivet i tilbuddet og på dit værdibevis

 

6.3 Dit produkt leveres af aftaleparten. Selskabet er derfor ikke ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i forbindelse med aftalepartens levering af varen. Hvis din bestilling mod forventning ikke kan leveres, vil din ordre blive annulleret og dine penge vil blive returneret til den samme betalingsmetode du benyttede ved købet.


7. Klagemuligheder

7.1 En eventuel tvist mellem dig og Selskabet bliver afgjort efter dansk ret. Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice@dailys.dk.

 

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Nævnenes Hus
Toldboden 2, 8800 Viborg,
naevneneshus.dk


8. Behandling af persondata og cookiepolitik

Der henvises til Selskabets privatlivspolitik og cookiepolitik


9. Mailservice

Som en del af vores service vil du opleve, at vi lejlighedsvis udsender servicemails. Du vil fx modtage en servicemail, hvis der opstår ændringer i en kampagne, som du har købt et værdibevis til.

Du kan også opleve at modtage mails fra os med lignende kampagner.


10. Gyldighed og ændring af betingelser

Handelsbetingelserne er gældende fra datoen for seneste opdatering, som er 03.01.2024, og gælder i mangel af anden skriftlig aftale for ethvert køb af en ydelse eller produkt på Selskabets hjemmesider samt ved generel brug af hjemmesiden., som Selskabet foretager til Kunden efter denne dato.

 

Selskabet forbeholder sig forbeholder sig ret til på et hvilket som helst tidspunkt at foretage ændringer i nærværende betingelser. De gældende betingelser vil til enhver tid fremgå på Selskabets hjemmesider.