5 serveringer på Mortens Kro
500,-
En rejse gennem 25 år i toppen af den gastronomiske scene
Siden 1997 er der blevet lavet mad på topniveau på Mortens Kro - 25 år, utallige glade gæster inkl. Prinsesse Mary og en titel som Årets Kok i Danmark er det blevet til. Nu tager Restaurant Mortens Kro deres gæster på en enestående rejse gennem 25 år i gourmetens tegn - med nogle af de retter, der har betydet allermest for restauranten gennem årene - og du er inviteret!
Inviter din kæreste, mor eller veninden med til fødselsdags-menu på Mortens Kro, så er du sikker på en glad spisemakker.
Fra barnedrøm til gourmetrestaurant
Mortens Kro er stiftet af Morten Nielsen og kan dateres tilbage til starten af 1970’erne. Her legede den 7-årige Morten Nielsen ”Mortens Kro” hjemme i forældrenes dagligstue. For 30 kr. serverede han rejecocktail, svinekotelet og karamelrand til naboer og familie.
Barnelegen sluttede, men navnet og drømmen holdt ved, og i 1997 åbnede Mortens Kro som rigtig restaurant med en menu, der stadig var inspireret af det danske blandet med klassiske franske traditioner.
Et nik til fortiden - i moderne klæder
For Morten Nielsen handler mad meget om minder. Derfor er menuen også en helt unik mulighed for, at du kan komme til at smage nogle af de retter, der har betydet meget for restauranten - i velsmagende nyfortolkninger. Du kommer blandt andet forbi en skindstegt rødfisk med karry, en lækker, cremet jordskokkesuppe, sprængt vagtel og en vaskeægte fransk vinterklassiker: Mont D'Or-ost.
Tag på et 'trip down memory lane' med Aalborgs førende gourmet-restaurant. Det kommer du ikke til at fortryde!
Vil du lære mere om manden bag den gastronomiske institution?
LÆS Jubilæumsportrættet 30 år på toppen af dansk gastronomi fra 2019 - LÆS DET HER
Glæd dig til:
- 5-retters fødselsdagsmenu på Mortens Kro