5 tips til at pakke din oplevelses-julegave ind!

Sådan pakker du din oplevelses-julegave pænt ind - selv uden en printer!


Nogle gange bliver storbyens trængsel og støj for meget. Undgå at stå i kø i butikkerne - og køb i stedet de sidste julegaver online. Og fortvivl ej, man kan sagtens pakke en oplevelse pænt ind - selv uden en printer.


1. Send en flaskepost

Sådan gør du:

  • Print dit værdibevis eller gavekort (hvis du har en printer) eller lav en håndskreven seddel.
  • Fold det sammen, bind et bånd om og læg det ned i en tom flaske (f.eks en sodavands- eller ølflaske). Sørg for at fjerne mærkatet med varmt vand først.
  • Flasken er en sjov og anderledes måde at give en oplevelse på, da den signalerer at et eventyr venter!

Flaskepost

2. Håndlavet julekort med tørrede blomster

Vores grafiker Sofía er lidt af en indpaknings-kreatør, og hun har derfor lavet en guide med sine personlige tips til at pakke smukt ind. Du kan enten pakke værdibeviset ind, eller skrive et kort og beskrive, hvad den heldige modtager kan glæde sig til.

Sådan gør du:

  • Det eneste du skal bruge er et lidt tykkere papir, en hobbykniv, noget at skrive med og nogle tørrede blomster eller måske en julestok.
  • Fold først papiret i to og lav bagefter to snit på ca. 5 cm over for hinanden med 3 cm afstand mellem de to snit på forsiden af dit kort.
  • Nu kan du skrive navnet på den heldige modtager eller en kort besked på forsiden.
  • Når du er færdig kan du flette dine blomster ind mellem de to snit - som vist på billedet herunder.
  • Inde i kortet kan du vedlægge dit værdibevis sammen med en sød julehilsen. 

Julekort med et snit til blomster eller slik på forside

3. Køkkenrulle-tricket!

Denne indpakning er både en klassiker og meget miljøvenlig! Den kræver hverken tid eller indkøb af materialer. Dog kræver det, at du har en tom køkkenrulle!

Sådan gør du:

  • Hvis du har en tom køkkenrulle eller en rulle, som næsten er tom, kan du bruge den til at pakke dit værdibevis/gavekort ind.
  • Du skal bare rulle værdibeviset og binde det sammen med en snor. 
  • Derefter skal du putte værdibeviset ind i køkkenrullepappet og evt. rulle et stykke bagepapir om.
  • Pakke rullen som et stykke slik med to sløjfer i hver ende. Det ser altid flot ud! 
  • Pynt evt. med et stykke gran fra træet eller en juledekoration, der alligevel var blevet lidt for stor...

koekkenrulle 

Har du lige 10 minutter ekstra - og gemmer der sig en Jørgen Clevin i dig - så kan du gøre indpakningen ekstra personlig ved at tegne på bagepapiret.

Sådan gør du:

  • Det er ret enkelt. Tag et stykke bagepapir, og læg det over din computerskærm eller Ipad, hvor du har åbnet dit værdibevis/gavekort - og tegn efter! 
  • Brug bagepapiret som omslag på køkkenrullen, eller læg tegningen i en kuvert og pynt den med et stykke gran eller noget fra julepyntskuffen.

tegning af dit Downtown værdibevis

4. Aktiver ungerne - det er win-win!

Intet rammer lige i julehjertet som en kreativ gave fra ens børn.

Sådan gør du:

  • Så hvorfor ikke få ungerne til at tegne en tegning, som viser din oplevelsesgave til manden eller konen? Vi lover, at den går rent ind.
  • Og du får samtidig aktiveret ungerne i en tid, som kræver det vil alle har for lidt af: tid. Det er da win-win.

5. Til dig, der er ude i sidste øjeblik

Sådan gør du:

  • Panik! Du har glemt gaven til din yndlings-onkel, det er sidste udkald og printeren er løbet tør for blæk. Hvad gør du?
  • Skriv et kort til din onkel og forklar ham, hvorfor han trænger til en god oplevelse.
  • Afslut koret med at skrive, at han skal checke sin mail.
  • Idet han hiver sin telefon frem, kan du videresende værdibeviset/gavekortet til ham. Det er da ret smart, ikke?

Har du tips til indpakning, som vi skal tilføje i denne artikel? Skriv til Sofía på sma@dailymedia.dk