100DKK
FØRPRIS 200 DKK
Spar 50 %
Udløbet
487 har købt
Teteria er aftalepartner. Daily's er formidler af dette tilbud.

Den marrokkansk-inspirerede tesalon Teteria inviterer indenfor til eksotisk te/kaffe og kage for 2 personer på Vesterbro

Marokkansk mekka for te, kage og hygge

Skribent: Daniel Oisin Jensen

Foto: Kim Bjærre

Hos hyggelige Teteria ledes tankerne sydpå mod varmere himmelstrøg. Væggene er turkise og samme farve går igen på de brede, bløde bænke og polstringen på salonens små stole. På en hylde bag disken står dusinvis af fine, sølvfarvede tekander klar til brug og servering. På disken ligger de fineste kager side om side med orange kumuitfrugter plukket fra træet, som står i hjørnet. Her finder du også Teterias lille bibliotek med bøger, som du kan låne med hjem, hvis du selv kommer med en ny.

 

Teteria betyder tesalon på spansk, og tekulturen fra Sydspanien og Marrokko har også været den helt store inspiration for Anann O´Brien, der sammen med sin mand har arbejdet hårdt på at gøre salonen til en lille oase på det travle Vesterbro. Selv Ananns svigerforældre har været involverede i projektet, og har derfor fået deres navne indgraverede på en lille sølvplade på en af bænkene.

Menukortet byder på et stort og udsøgt udvalg af grønne, hvide, røde og sorte teer krydret med alt fra frisk mynte, vanilje, citron og appelsinskal. Derudover får du en fin beskrivelse af de forskellige sorters virkning på hoste, fordøjelse, ondt i halsen osv.

I tesortimentet finder du også Roibos Te, en rød te, som oprindeligt stammer fra Sydafrika, hvor de hollandske tilflyttere udviklede teen som et alternativ til den svært tilgængelige sorte te. Roibos Te indeholder flere antioxidanter og siges at kunne lindre irritabilitet og søvnløshed. Nogle af de andre tesorter hos Teteria er Gunpowder Green Tea, Black Orchid, English Breakfast og Spiced Chai.

Skulle man være i humør til kaffe, har Teteria også Cappuccino, Latte og flere andre varianter på menuen.

Hvis sulten melder sig, mens du sidder og nyder din te, kaffe og kager mellem små frugttræer og håndmalede kaffeborde, kan Teteria også byde på både sprøde, smørbagte croissanter, tørrede frugter, nødder og andre lækkerier i tapasstørrelse. En lille portion havregrød lavet på mælk kan det også blive til, hvis man trænger til en snack med lidt mere gods i.

Stemningen i de små lokaler emmer af ro og appellerer til tilbagelænet livsnydelse. Når du først har fundet dig til rette i den lille eksotiske lomme af marokkansk mystik, har du faktisk ikke lyst til at forlade den igen.



Information

Se mere

Åbningstider:

Mandag - fredag: 08:00-18:00

Lørdag - søndag:   10:00-18:00

Betingelser

Se mere

Max. 1 værdibevis pr. person.

Aftalepart

Se mere
Teteria
CVR: ??

Beliggenhed

Se mere
Teteria Oehlenschlægersgade 53 1663 København
Indlæser kort...

100DKK
FØRPRIS 200 DKK
Spar 50 %
Udløbet
487 har købt
Teteria er aftalepartner. Daily's er formidler af dette tilbud.