Brun på den uskadelige måde
Journalist: Wendy Beekhuis
Fotograf: Kim Bjærre
"Vi har prøvet rigtig mange forskellige mærker, men St. Tropez
er det absolut bedste på markedet! Den går nemlig ind og arbejder
med hudens egen pigmentering i 8 timer efter behandlingen,"
fortæller Malene Skjelmose, der er medejer af Family Focus, og
fortsætter: "Derfor garanterer vi en smuk og helt naturlig farve -
hver gang". En flot kulør udstråler sundhed - så længe den ser
naturlig ud.
Inden behandlingen
Dagen inden din spray tan er det vigtigt, at du skrubber
dig rigtig godt over hele kroppen. Både med en skrubbehandske i
badet og med håndklædet efter badet. Smør dig derefter ind i en god
bodylotion. Husk især albuer, knæ og hæle.
Du må ikke skrubbe, barbere (vokse) eller tage creme på samme
dag som behandlingen, så husk at barbere (eller vokse) dig alle de
steder du plejer min. 24 timer inden din behandling.
Du må ikke tage deodorant, parfume, foundation eller pudder på
inden behandlingen.
Under behandlingen
Kvinder vælger selv, om behandlingen skal ske med eller
uden undertøj/bikini, men mænd skal have underbukser på. Vil du
sprayes med undertøj, så vælg noget sort uden for mange blonder.
Husk derudover en hårelastik til at sætte håret op med.
Efter behandlingen
Efter behandlingen er det bedst at have løst, mørkt tøj
på, da farven smitter af på tøjet (den går dog af i vask). Undgå
helst at have BH og andet, der strammer, på, da det kan gnide
farven af.
Undgå at svede meget eller gå i bad i 6-8 timer efter
behandlingen. Er der chance for regn eller sne, skal du huske
paraply, så du undgår at få vand på din nye farve.
Det endelige resultat ses 12-24 timer efter behandlingen, når
overskudsfarven er forsvundet.
Gode råd
Tag ikke lange varme bade.
Dup dig tør med håndklædet (gnid ikke).
Smør dig ind i bodylotion flere gange dagligt (min. 1 gang om
dagen, men helst 2-3 gange dagligt).
Det er vigtig at følge disse råd, hvis du vil holde på din farve
så længe som muligt, og for at farven med tiden skal fade pænt.
Farven vil altid forsvinde hurtigere fra ansigt, hænder og fødder
end fra kroppen, og den holder i 5-10 dage.