399DKK
FØRPRIS 800 DKK
Spar 50 %
Udløbet
156 har købt
Astanga Yoga København er aftalepartner. Daily's er formidler af dette tilbud.

Få øget fleksibilitet, styrke, udholdenhed og balance og forkæl dig selv med 10 yoga-klasser á 70 min. varighed hos Astanga Yoga Skolen på Vesterbro

Styrken til indre balance

Journalist: Ditte Marie Krømmelbein Larsen

Jeg træder ind i Astanga Yoga Skolens lyse og rummelige lokaler på Vesterbrogade, hvor yogalærer Jens Bache møder mig. Farverige yogamåtter er stablet op ad den ene væg, og der er en svag duft af æteriske olier. Astanga Yoga Skolen drives af Susanna Finocchi og Jens Bache, der udover at være undervisere også er samlevende.

Jens Bache fører mig ind i et undervisningslokale, hvor en Mysore-klasse er i gang. Overalt i lokalet står mænd og kvinder i forskellige stillinger på de farvede yogamåtter. Susanna Finocchi går rundt imellem eleverne og hjælper dem, når de har brug for det. Der er en usynkron hvislen, der for det utrænede øre lyder lidt som chanting. Energien vibrerer nærmest i rummet og roen er enorm. Lokalet føles som et tempel midt i den pulserende storby, hvor forretningsfolk, kontorassistenter og andet godtfolk finder energi og lader op til endnu en hektisk dag.

"Mange tror, at Yoga handler om at sætte sit energiniveau ned. Det gør det ikke. Derimod er kunsten at øge sit energiniveau og være der her og nu. Når man er stresset, er man mindre grundig og glemmer ting. Når man har ro kan man derimod fokusere sin energi og være i nuet", fortæller Jens Bache.

På begynderniveau får du kyndig instruktion i, hvordan du udfører yogastillingerne og du vil opleve et fysisk og mentalt velvære, når du mestrer dem. Dit sind vil blive fuldstændig roligt, og du vil få en følelse af vægtløshed, når du flyder ud i bevægelserne til rytmen af dit åndedræt. Efter 4 uger kan du de næste 4-8 uger deltage i de let øvede klasser. Her forberedes du til at udføre yogaen selv, så du senere kan deltage i Mysore-undervisningen i din egen rytme.

"Nogle er mere smidige end andre og det tages der højde for i undervisningen. Det gælder ikke om at kunne lave den perfekte bagoverbøjning den første dag. Det er heller ikke sundt. Det handler om at lære sin egen krop at kende og at arbejde med dens potentiale. Det kan være at opbygge smidighed, rytme, balance eller styrke - men det vigtigste er vejrtrækningen".

Man anvender ujjayi-vejtrækning, hvilket betyder, at man trækker vejret gennem næsen og lukker en smule sammen om luftrøret med strubelåget ved både ind- og udånding, så luftpassagen bliver smallere. Det giver en blød hvislelyd og de fulde vejrtrækninger gør, at brystkassen udvider sig til siden og opad i stedet for nedad. Det holder vejrtrækningen oppe i brystkassen hjælper dig til at holde dine kropslåse.

Vejrtrækning og kropslåse er tilsammen med til at give dig kropsbevidsthed og sindsro. Igennem læringsprocessen vil du opnå større indsigt i både kroppens og sindets natur og lære dig selv bedre at kende.


Max. 25 værdibevis(er) pr. person

Information

Se mere
Åben for begyndere og let øvede mandag og onsdag kl. 17-18.10 og fredag kl. 16-17.10

Betingelser

Se mere

Kom 10-15 minutter før første gang. Du skal ikke bestille tid.

Ved første gang får du udstedt et medlemskort og kan låne yogamåtte.

Aftalepart

Se mere
Astanga Yoga København
CVR: 27049354
Adresse
Vesterbrogade 24 B, Stuen
1620

Beliggenhed

Se mere
Vesterbrogade 24 B, stuen 1620 København V
Indlæser kort...

399DKK
FØRPRIS 800 DKK
Spar 50 %
Udløbet
156 har købt
Astanga Yoga København er aftalepartner. Daily's er formidler af dette tilbud.

Max. 25 værdibevis(er) pr. person