Sagt Om
Gaffa
"Sangskrivningen og teksterne er i sig selv i særklasse, og
selvom alle numre kan kaldes pop, så er de hver især forskellige
fra hinanden, også i produktionen, der undervejs flirter med wall
of sound og vokalharmonier"
Set i GAFFA
Interview med When Saints Go Machine
When Saints Go Machine har spillet på Orange Scene på
Roskilde Festival og har ambitioner om at lave sange på højde med
The Smiths. På en ellers kedelig mandag aften, var jeg så heldig at
få forsangeren fra When Saints Go Machine, Nikolaj Manuel
Vonsild, i røret til en snak om musik, hemmeligheder og
Pariserbøffer.
Hvordan vil I beskrive jeres egen musik?
Det er svært at sætte ét label på, men jeg vil kalde det
popmusik. Så længe unge kan lide at lytte til det, er det vel
popmusik. Men jeg vil helst ikke sætte ét label på, det synes jeg
er lidt gammeldags. Der er elementer der er elektroniske, og
så er det sjælelig musik, og til tider dansabel.
Hvad er jeres livret?
Der bliver jeg nødt til at sige Pariserbøf, det er en ret vi
alle sætter stor pris på. Vi har tit diskuteret hvorfor det hedder
en Pariserbøf, der er ikke særlig meget Paris over den, men den
smager fantastisk.
Hvad er motivationen for at lave musik?
Umiddelbart er det fordi vi ikke kan finde ud af andet, og fordi
vi ikke kan lade være. Vi kan især ikke lade være med at lave musik
med hinanden, fordi vi inspirerer hinanden, vi bruger hinanden som
samarbejdspartnere og kritikere. Det er fedt at have nogen, man kan
vise det man har lavet til, og så kan de fortælle en, om det man
har lavet er godt eller dårligt, eller hvad der skal ændres, for
det bliver godt. Der er ikke nogen i bandet, der har lavet andet
end musik siden vi startede for over tre år siden. Der er ingen,
der har taget en uddannelse samtidig for virkelig at have noget at
falde tilbage på.
Hvad gør I for at give publikum en fed live
oplevelse?
Uanset hvor vi spiller, giver vi alt vi har. Vi lever os ind i
musikken, og det er det vigtigste. Vi vil have at alle blandt
publikum skal kunne føle musikken. Folk der ikke kan synge med og
ikke kender musikken, skal kunne mærke følelserne i musikken
alligevel. Det er en følelsesladet affære, når man er ude og
spille. Når vi spiller, eksisterer vi kun der hvor vi er, og vi
spiller musikken med publikum, man kan mærke energien fra dem, og
den energi bruger vi i vores optrædener.
Hvor kan I lide at gå i byen?
Vi går ikke i byen. Vi er for tit ude at spille, og har for
travlt med at arbejde. Nu lyder vi helt vildt gamle, altså vi ville
gerne mere i byen, men har desværre ikke tid. Sidste weekend var
jeg i byen to timer til en releasefest for nogen af mine venners
band, men det er også det længste stykke tid jeg har opholdt
mig på en bar, i lang tid.
Hvor kommer inspirationen til musikken fra?
Det med inspiration er en rodet affære, fordi vi er fire
mennesker kommer inspirationen fra utrolig mange steder. Vi er
meget inspireret af klubmusik, for eksempel house og techno, men vi
bliver også inspirerede af en masse gammel musik. Alt der har en
slags kant inspirerer os. Vi ser det helt klart i et positivt lys
at noget er bredt, at følelser rammer en bred befolkning, og giver
en bestemt stemning. For eksempel The Smiths og Morrissey. Roxy
music har virkelig kant og det er beundringsværdigt at de formåede
at fange en hel generation. Men vores inspiration kommer mest fra
europæisk musikhistorie, alt fra 70'erne og til nu, dagligdagens
små finurligheder, de store eksistentielle spørgsmål alle stiller
sig selv, underlige små lyde og tekstpassager der sætter sig
fast.
Hvad er jeres yndlingsrestaurant?
Vi elsker Gyhrs og Niller på Øster Farimagsgade, den ligger på
vej til vores øvelokale, og det er nogle mennesker, vi kender, der
har det. Der er vildt hyggeligt, og hvis vejret er godt kan man
sidde ude.
På Blågårds plads ligger der også en rigtig god thai restaurant,
der hedder Ranee's, der er ikke så mange der kender den, men den er
helt sikkert værd at prøve. Så skal man drikke kaffe på Harbo bar i
Blågårdsgade, de har god kaffe, og hvis vejret er godt, kan man
sidde udenfor, faktisk elsker vi alle steder hvor man kan sidde
udenfor lige ved siden af en blomsterforretning, men jeg kender kun
det ene sted, så det er meget enkelt.
Den største oplevelse for WSGM?
I live sammenhæng har det været at åbne orange scene, der var
virkelig mange mennesker, og der skete nogle virkelig vilde ting i
en selv. Nogle aftener sker der bare noget uforklarligt når man
spiller, og det kan både band og publikum mærke. En anden stor
oplevelse, som er mere på det personlige plan, er at vi har lært
hinanden at kende, det er jo også en kæmpe oplevelse, og har været
med til at skabe grundlag for at vi lever vores liv både igennem og
med musikken.
Hvordan ser fremtiden ud for WSGM?
Vi satser højt, og det savner jeg tit at høre fra folk, at tro
på at man kan komme til at leve, og endda at leve godt, af det man
laver. Tro på at man kan skrive sange på højde med The Smiths
selvom det nogen gange virker som en utopi. Vores drøm er vel som
alle andre engelsksprogede bands i Danmark at få et internationalt
gennembrud, skrive bedre og større sange og være konstant
interesseret. Man skal bare gå efter de vilde drømme, man kan kun
blive skuffet, det er vi blevet masser af gange, og det var sgu
ikke så slemt.
Og lige som afslutning, hvad vil du så mene er bandets
dybeste hemmelighed?
Vi ved ikke hvad vi laver, det er den største hemmelighed, vi
har.