Klipning til halv pris
Skribent: Laura Lindskov Jensen
Foto: Camilla Rønde
Hvis du skal klippes inden for de næste par måneder, så kan du
blive det til halv pris med Downtown. Frisør Munkholms elev gennem
fem år, Tone Bjerregaard Møller, gennemgår i den næste måned det
sidste af sin skolegang. Herefter står hun atter klar i
frisørsalonen, og med dagens tilbud kan du få en klipning af den
søde og professionelle elev for 180 kroner.
Lenette Munkholm har haft sin salon i Jægergårdsgade i ti år.
Næsten halvdelen af tiden har hun haft Tone Bjerregaard Møller ved
sin side som elev, og det har både hun og kunderne sat stor pris
på.
"Kunderne er meget glade for hende, for hun er sød, kreativ og
dygtig, og så tager hun sig altid rigtig god tid til dem, siger
Lenette Munkholm.
Samtidig påpeger frisørsalonens ejer, at det ikke er til at
mærke forskel på Tone og en uddannet frisør, da hun næsten er
færdiguddannet. Selvom eleven kender til de nyeste frisurer og
farver, så går hun ligesom Lenette, mest op i at frisuren passer
til kunden.
"Vi er selvfølgelig modebevidste, men vi har først og fremmest
kunden, og kundens type i fokus, når vi klipper," siger Lenette
Munkholm.
Salonen tilbyder både farver i det traditionelle system og de
mest miljøvenlige farver på markedet. Husk at tilbuddet gælder hos
Tone. Hun er i salonen resten af ugen og ugen efter, og er ellers
tilbage fra frisørskolen den 11. oktober.